I foråret overtog jeg sammen med min mand en campingplads i det sydlige Danmark, hvor der kommer camping turister fra nær og fjern. Vi råder over såvel teltpladser som hytter og pladser til campingvogne med strømtræk og hele molevitten, og alle faciliteter er top notch med nye, lækre toiletter og baderum, et lille supermarked med alle campistens fornødenheder og en kiosk, som har åbent til klokken 22, hvor personalet går hjem.
Selvom pladsen ikke er bevogtet i nattetimerne, kan vi ikke tillade os at lukke faciliteterne helt – gæsterne skal jo have adgang til toiletter og baderum. Dette betyder, at vi ikke kan spærre hele området omkring kiosken og supermarkedet af med hegn, da disse faciliteter ligger i samme bygning. Så vi er desværre ofte udsat for hærværk, indbrudsforsøg, graffiti og rygning på toiletterne. Det er en skam, at de lokaler og faciliteter, vi bruger så megen tid på at værne om og vedligeholde, bliver ødelagt om natten – og at pladsens beboere skal føle sig utrygge ved at benytte toiletterne efter mørkets frembrud.
Vi har derfor opsat masser af belysning, og det har hjulpet en del, men ikke været 100% tilstrækkeligt til at sikre området. Det sker stadig, at vi møder op om morgenen til beskadigede døre, vinduer og træværk på facaderne, eller smadrede wc-kummer eller håndvaske. For at få en chance for at dokumentere hærværket og indbrudsforsøgene opsatte vi et overvågningskamera fra dkkamera.dk. Kameraets radius dækker området foran bygningerne, og billedet står knivskarpt. Udendørs overvågningskameraer fra dkkamera.dk er virkelig robuste, og vi har endnu ikke oplevet, at det er blevet beskadiget af vejret. Selve overvågningssystemet er baseret på trådløs teknologi, således at signalet sendes direkte live til vores monitor, og samtidig lagres på en ekstern harddisk. På den måde kan vi let se og følge med i, hvem der anvender pladsen efter fyraften.