Da jeg for tyve år siden sprang ud som værtshus mutter med fod under egen bardisk, så verden meget anderledes ud. Mit stampublikum var fortrinsvis midaldrende mænd, som drak en enkelt bajer eller to efter fyraften – de fleste af dem arbejdede som håndværkere, og kunne bruge mit værtshus som hyggestue, hvor de snakkede om dagens oplevelser og morgendagens planer, inden de gik hvert til sit. De færreste blev hængende til ud på de små timer, og når de gjorde, var det gerne fordi der var noget at fejre.
Med tiden har det gamle arbejderkvarter udviklet sig, og er blevet et sted, hvor de hippe unge bor, samtidig med at en øget fremkomst af socialt boligbyggeri i området har frembragt et helt nyt klientel, som har knap så mange ressourcer. Og folk drikker mere, og på en mere aggressiv måde, end vi nogen sinde har oplevet før.
Dette fører naturligvis til en del problematikker, som er knap så heldige for forretningen. I ”gamle dage” havde vi måske et slagsmål et par gange om året, og det var hvis én af håndværkerne så sig sur på en af de andre – og så blev det klaret uden for med et par på kassen. Nu er det nærmest hver weekend, at vi skal have fat i politiet, fordi nogle af de uheldige elementer ikke kan opføre sig ordentligt. Og deres dårlige opførsel gør, at de regulære gæster ikke føler sig trygge.
For at minimere skaderne, har jeg opsat videoovervågning fra dkkamera.dk. Et overvågningskamera, strategisk placeret over døren, dækker hele indgangspartiet og det meste af området foran værtshuset. Videokameraet er placeret synligt, at alle er opmærksomme på, at her bliver filmet. Det får gæsterne til at føle sig trygge, og eventuelle slagsbrødre til at tænke sig om en ekstra gang, inden de slår på tæven!