Bedre sikkerhed i hjemmet

By:

Mange forbinder hjemmet med de faste rammer, hvor man i en hektisk hverdag har mulighed for at koble af, være sig selv og ikke mindst være sikker. Men denne sikkerhed er også en af de ting, man nemt kan komme til at tage for givet og se som en selvfølge – især i trygge Danmark. Et meget kedeligt faktum er dog, at Danmark er et af de lande i Europa med flest indbrud per indbygger, hvor der desuden er en meget lav opklaringsprocent. Det er ikke den mest behagelige nyhed at få, men heldigvis er der masser af råd for at øge sikkerheden i ens eget hjem. At låse døren og lukke alle vinduer om natten, og når man tager hjemmefra, er en god foranstaltning, der dog ikke afholder alle ubudne gæster fra at komme ind.

Et af de mere effektive tiltag, man kan gøre sig, er at anskaffe en hund. Det behøver ikke at være en stor vagthund men blot en hund, der ikke er bange for at give lyd fra sig og dermed advare naboer eller skræmme tyven. Hvis det er lidt for drastisk at anskaffe sig en hund, findes der også mere praktiske tiltag. Nabohjælp er oplagt, hvis man bor i et kvarter, der før har været ramt af indbrud, men hvor der er godt naboskab og en naturlig lyst til at hjælpe hinanden. Dog er det ikke specielt effektivt i dagtimerne, hvor de fleste er på arbejde og hjemmefra, med mindre der er friske, hjemmegående naboer. Derfor er det mest effektive tiltag at sætte videoovervågning eller et alarmsystem op – det er bevist. Hvis tyven er bevidst om, at der sidder overvågning i hjemmet, har det en stor afskrækkende og dermed præventiv effekt, som garanterer en forbedret sikkerhed i hjemmet. Der er god mulighed for at få en løsning, der passer til størrelsen af ens hjem, og det er ikke særlig dyrt i forhold til, hvor stor en forskel det kan gøre for ens hjemlige sikkerhed og tryghed.